Munkebo Boldklub | Træningskamp fredag den 24/2 2017 – Langeskov IF – Munkebo
463
post-template-default,single,single-post,postid-463,single-format-standard,qode-quick-links-1.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-theme-ver-11.2,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-5.2.1,vc_responsive

Træningskamp fredag den 24/2 2017 – Langeskov IF – Munkebo

Træningskamp fredag den 24/2 2017 – Langeskov IF – Munkebo

Fredagens træningskamp blev afviklet over 3 X 25 min. på Langeskovs flotte kunstgræsbane. Kampen blev spillet i et, for årstiden, højt tempo. Med til tider rigtig flot fodbold fra begge hold.

I 1. halvleg bølgede spillet frem og tilbage, men det var Munkebo som kunne gå til pause med en 1-0 føring, efter en flot scoring af Greiner fra kanten af straffesparksfeltet. Et ”tørt fladt hug” helt ude ved den ene stolpe.

I det meste af 2. halvleg lagde Langeskov et hårdt pres på vores banehalvdel, men vores forsvar stod godt imod det vedvarende pres. Lige som man stod med en fornemmelse af, at vi egentlig havde godt styr på Langeskov, så kom udligningen efter en kommunikationsbrist i vores forsvar, idet Langeskov formåede at score direkte på hjørnespark, ved den forreste stolpe.

I 3. halvleg tilhørte de første 20 min. Munkebo, hvor drengene spillede med stor ro på bolden og der blev virkelig løbet for hinanden, med konstant stort pres på modstanderen. Med ca. 10 min. igen kom så belønningen, hvor kampens suvarent flotteste opspil blev omsat i et flot mål af Greiner. Assistenten blev lagt af den evigt hårdt arbejdende Jonas O. som på egen banehalvdel driblede på tværs af banen, for til sidst at lægge en maskeret aflevering i dybden til Greiner, som køligt driblede uden om målmanden, for til sidst at sparke bolden i det tomme mål. Michael Laudrups maskerede afleveringer blev lige genopfrisket på Langeskovs baner denne fredag aften. I et forsøg på at fremtvinge en udligning, så pressede Langeskov hårdt på i de sidste 5 min. Langt ind i tillægstiden lykkedes det så Langeskov, at score til 2-2, via en flot placeret afslutning fra kanten af straffesparksfeltet.

Slutresultatet blev 2-2, hvilket set over hele kampen var ok.

Samlet set var der rigtig mange positive ting, at tage med hjem fra denne kamp. Alle drengene gik ind til kampen med masser af energi og godt humør. Og så blev der ind i mellem spillet rigtig flot fodbold. Hvilket alt i alt lover godt for fremtiden.

Derudover var der også rig lejlighed for at takke dommeren for en meget flot dommerpræstation.

Træner

Søren Nielsen