Munkebo Boldklub | MB stopper samarbejdet med cheftræner Johnny Hansen
649
post-template-default,single,single-post,postid-649,single-format-standard,qode-quick-links-1.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-theme-ver-11.2,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-5.2.1,vc_responsive

MB stopper samarbejdet med cheftræner Johnny Hansen

MB stopper samarbejdet med cheftræner Johnny Hansen

Til MB`s medlemmer og trofaste støtter.

Det er desværre en trist og meget tung beslutning at vi har set os nødsaget til at tage.

Vi har efter gensidig aftale afbrudt vores samarbejde med vores cheftræner gennem mere end tre år, Johnny Hansen.

Ophævelsen af samarbejdet skyldes ikke alene de manglende sportslige resultater, men det var samtidig også tydeligt, at spillerne og Cheftræner Johnny Hansen var for langt fra hinanden således, at bestyrelsen ikke kunne se en løsning på hverken den korte eller lange bane.

Da spillerne samtidig signalerede, at troen og selvtilliden var væk valgte vi at reagerer. Det er selvfølgelig et meget drastisk skridt, at tage. Og vi i bestyrelsen er meget kede af den her udgang på et ellers godt og spændende forløb.

Med dette tiltag håber bestyrelsen, at vi får selvtilliden, troen på egne evner tilbage igen og vi får set det ” glimt i øjet” der er så vigtigt for en flok drenge der vil ud og vise at det her kan de godt. Ansvaret for førsteholdstruppen vil i den resterende sæson bliver lagt i hænderne på Thomas Rasmussen og Tommy Fabricius. Jeg håber og tror på at, i vil tage godt imod dem og støtte op omkring holdet og trænerne, som i har gjort igennem mange år.

Når det så er sagt/skrevet vil jeg gerne minde om at, vi har fået og opnået flotte resultater med Johnny Hansen i chefstolen i gennem mere end tre år. Og for det kæmpe arbejde vil vi gerne her fra bestyrelsen sige mange tak.

På bestyrelsens vegne
Formand: Thomas Winkler